Belorado

Efter små 18 km er vi nu i Belorado i et refugie som emmer af god rolig stemning. Hyggelige haver til og lille pool. Her kan jeg så ligge under et oliventræ og blogge til dagbogen her. Jeg har en vabel og den skal hurtigst muligt væk. Den sødeste og dygtige apoteker har hjulpet mig på vej.
I dag kom vi afsked efter dejlig morgenstunden i kirketårnet og som de første checkede vi ind på nuværende refugie. Der skal hvile til i dag selvom benene gerne vil videre.
Vi kom til en livlig by med nandagsmarked på torvet. Dejlige frugter, grønt, nødder og oliven. Vi blev enige om at dagens måltid skulle være frokost og endte i et baglokaler på en restaurant da de ikke serverer middage udendørs så tidligt! Hmm pyt og vi indtog altså pilgrimsmiddag i disse lokaler mens sol og brise susede skønt ud over byen. HaHa. Det skete sandelig da også kun fordi:
Vi var sultne
Anne ville ikke bevæge foden for meget.
Vi har SÅ meget tid her i dette skønne land.
Turen hertil bragte os gennem små overlevelsestruede byer med ned til 30 indbyggere. Det knytter sig en legende til en af byerne som jeg måske skriver senere. Turen gik også meget tid langs trafikeret vej, hvilket bliver helt anderledes igen i morgen. Vi glæder os allerede.
Pilgrim 1 og 2 deler absolut glæden ved ag stå op og bare gå i hinandens selskab mens landskabet glider forbi og vi møder og snakker med andre pilgrimme som vi genkender.
I dag er det sket det interessante at pilgrimsflokken et skiftet helt ud. Ikke 'en vi genkender fordi vi har valgt en kort dag..... De andre er videre !
Vi et i øvrigt ude af Rioja provinsen og inde i Burgo provinsen.
Tørret skinke Jamon er i absolut særklasse! Men maden må blive et indlæg for sig!
Kun et enkelt madbillede:
Vi går ud af en sovende landsby , ud i landskabet med tørre dufte, efter
varierede antal km går vi ind igennem en lille by hvor duften fra et lille bageri sender bløde søde duftbølger ind i næseborene..... Hvorefter vi finder en lille bar der er ved at åbne og køber en lille kop kaffe ....