Vi er ikke usårlige

Der er startet en ny fase. Efter 8 dage uden vabler er vi nu begge ramt af denne lille plage. Ikke hårdt ramt men dog ramt. Vi har set mange humpende sågar grædende pilgrimme og følt os temmelig heldige. Nu har vi så gang i noget compeed og sportstape.
The late Ladies er desuden ved at være et overstået kapitel. I dag har vi fanget en rytme som passer bedre Til det spanske både kulturelt og klimamæssigt. Vi har vandret endnu en dejlig tur op og ned på kanten af de to provinser Navarra og Rioja. Plukket druer og brombær på vejen med ben som er ved at have fundet formen.
Men varmen og den næsten endeløse gang gør måske nu, at fødderne svarer igen. Den evige udfordring er der nogen der siger det er at være på vandring i så lang tid.
Vi startede simpelthen med at gå kl lidt i syv. Med solopgang i ryggen. Vi nåede frem til Viana ca 12.30 til en total livlig hovedgade. Det er nu spanierne lever, spiser, drikker, leger og det var så skønt at gå ind til.
Vi fandt refugiet i gl kirke og skyndte os uvaskede ud og blandede os i det liv. Vi har stornydt dagens menu, delt en flaske lokal vin og sidder stadig her i gaden og mærker hvordan Siestaen er i gang, stilheden har lagt sig og kun få lokale og turister hygger videre.
Jeg ved godt I alle er i gang med arbejdsliv, min skønne lille famile afsluttet ferie og skal snart begynde nye kapitler.... Og her sidder jeg og er varm om hjertet og taknemmelig. For jer derhjemme og det fine jeg oplever her med pilgrim 2.
Så klarer jeg nemt denne triple køjeseng på refugiet!
Vi har haft mange teorier om hvornår vi skulle starte om morgenen og har indtil i dag ikke set grund til at ændre the late Ladies rytme. Stemningen i byen og det gode måltid som blivet dagens eneste seriøse måltid er helt rigtigt i den nye rytme!
Heldige os!